Hvem udtaler sig? Unions/fagforeninger for sex arbejder/worker.



Hvem er det egentlig, der udtaler sig på vegne af de prostituerede? I Danmark såvel som udlandet. Hvem er det egentlig, der kalder sig 'sex arbejder' eller det mere internationale mainstream ord sex worker?


Det er faktisk et ret godt spørgsmål, hvem det er, der udtaler sig som og kalder sig sex workers og hvem, der egentlig befinder sig bag disse såkaldte sexworkerinteressegrupper.


Først og fremmest skal man forstå, at begrebet 'sexworker' dækker over alt indenfor sexindustrien - lige fra escortbureau ejeren til strippere og telefonsexsælgere. Det vil sige, at når der tales om sexarbejdere og når en såkaldt sexarbejder/worker udtaler sig om prostitution, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om alt andet end en prostitueret.


"Mr Wells: How it would undermine it, Ms Lee — Ms Cosgrave — is that, clearly, if those who support and perhaps fund your union have an incredibly high vested interest in selling the sexual services of women, you are not a union representing the ordinary woman on the street or in the flat; you are representing an organisation that makes vast amounts of money out of the sale of women."


Fra  Official Report (Hansard)  Session: 2013/2014  
Date: Thursday, 09 January 2014
Committee for Justice
Human Trafficking and Exploitation (Further Provisions and Support for Victims) Bill: International Union of Sex Workers

Ms Lee er talsperson for IUSW. Læs længere nede i teksten om IUSW.

Hele høringen kan læses her:http://bit.ly/1BbfByH




Amnesty International, WHO og  UNAIDS har indenfor de sidste par år, alle ændret deres politik indenfor prostitutionsområdet. Hvor de før anså prostitution som vold begået mod særligt kvinder og børn, skiftede de pludselig standpunkt og anser nu prostitution og navnligt køb af sex, som en menneskeret. Samtidig ønsker AI at alle aspekter af sex work bliver dekriminaliseret.

Det er unægteligt lidt af en kovending fra de tidligere syn på et område, der er præget af brutal vold mod de svageste grupper i samfundet. AI siger i deres forklaring, at de har brugt 2 år på at undersøge og konsultere 200 "sex arbejdere" i flere lande. Allerede der bør alle alarmklokker ringe, for hvem er disse "sex arbejdere"? 


Svaret kan blandt andet ses i dette blogindlæg fra Kat Banyard:



A Human Rights Scandal – by Kat Banyard


"NSWP is no fringe group. In 2009 it was appointed Co-Chair of the UNAIDS ‘Advisory Group on HIV and Sex Work’. UNAIDS is the international body responsible for leading global efforts to reverse the spread of HIV, and the advisory group was established to “review and participate in the development of UNAIDS policy, programme or advocacy documents, or statements.” Alejandra Gil is also personally acknowledged in a 2012 World Health Organisation (WHO) report about the sex trade as one of the “experts” who dedicated her “time and expertise” to developing its recommendations. NSWP’s logo is on the front cover, alongside the logos of WHO, UNAIDS and the United Nations Population Fund.Amnesty International also reference NSWP and the Advisory Group it co-chaired in its draft policy calling for brothel keeping to be decriminalised – a proposal that has been condemned by prostitution survivors and equality groups around the world, including SPACE InternationalWomen’s Aid and theCoalition Against Trafficking in Women. Amnesty’s policy, due to be finalised this month, cites “human rights organisations” that endorse their proposal: “Most significantly,” they write, “a large number of sex worker organisations and networks, including the Global Network of Sex Work Projects, support the decriminalisation of sex work”.
NSWP står for Global Network of Sex Work Projects




En anden kilde er Association of Women Prostitutes of Argentina(AMMAR) og Latin American-Caribbean Female Sex Workers Network, der begge er blevet finansieret af UNAIDS.

Om dem skriver 
Abolish Prostitution Now:



""Claudia Brizuela, a former leader of Asociacion de Mujeres Meretrices de Argentina (Association of Women Prostitutes of Argentina)(AMMAR) and a founder of the Latin American-Caribbean Female Sex Workers Network, was arrested and charged for sex trafficking a year ago. The latter network was also represented by Alejandra Gil in Mexico, also charged with sex trafficking this Spring, found guilty and condemned to 15 yrs. Both groups were funded by UNAIDS and referenced by Amnesty International in support of the policy it intends to adopt, where trafficking is described as not to be conflaed with pimping and brothel-managing..."


Alejandra Gil er altså involveret i både Latin American-Caribbean Female Sex Workers Network og  Global Network of Sex Work Projects og fungerer som rådgiver for både WHO, UNAIDS og AI. 


(spansk artikel om Claudia Brizuela)


Ex dirigente de Ammar procesada por liderar red de trata



Bloggeren Anti-Porn Feminists skriver på sin blog: Does Brooke Magnanti understand statistic?


"This is why ‘sex work’ is so incidious and obfuscatory a term (especially when it becomes interchangeable with ‘prostitution’ so you can say ‘prostitute’ when you are actually talking about the much wider category covered by ‘sex worker’, and so that when someone says ‘sex worker’ an average member of the public will think they are talking specifically about prostitutes). Anyone even tangentially involved with the sex industry can call themselves a ‘sex worker’, which means pimps, pornographers, brothel keepers, academics, telephone sex line operators, the people who sit behind the till in a sex shop, sperm donors and porno-comic book illustrators all can and do call themselves ‘sex workers’.
It’s obvious how this obfuscation benefits those on the exploitation side in the sex industry; the bigger the number of ‘sex workers’ becomes, the smaller the number of women and girls abused and exploited becomes by comparison, so you can interview 99 pornographers and one street based prostitute, and conclude that 99% of ‘sex workers’ love their job."


Stella Marr, overlever, sætter navn på flere alfonser og madams (kvindelig alfons), der alle kalder sig sexworkers i blogindlægget " Pimps Will Be Pimps Whether Male or Female or Posing as “Sex Worker Activists” & Other Conflicts of Interest (Part 1 of 2)

Og  Pimps Will Be Pimps (Part 2 of 2) hvori hun også beskriver den chikane hun blev udsat for i samme øjeblik hun stod frem og fortalte om de negative sider af prostitutionsbranchen.



Mary Ellen Maxine Doogan udtaler sig også gerne som "sex worker" til trods for, at hun er dømt som pimp.

I indlægget " Proposition K Prostitution Decriminalization Raises Hackles at City Hall" står der om Doogan:



" She was convicted of running an escort agency in Seattle. She now runs something called the Erotic Service Provider’s Union which doesn’t seem to actually do anything. She writes on a Blog called “Bound Not Gagged” and makes the argument there that pimps should be considered “sex workers” because they are really just “support staff.”

Allerede i 2004 forsøgte en såkaldt union for sex workers 'Erotic Service Providers Union-CA'  at forsvare bordelejerne og alfonsernes rolle i de såkaldte unions og bortforklare deres kontrol. Her er de blevet udnævnt til at være "support staff".

"One of the reasons we include support staff of erotic service providers is that operators of adult service industries do not always act within the capacity of a traditional boss. Traditional bosses usually owns the business, sets the rates or the wages and work conditions, hires and fires, enforces work place practices.Popular myth has it that pimps and madams are in control. But are they?
Most contracts between workers and support staff by their nature are collaborative and cooperative and not in writing. In some parts of the industry, one can’t get paid without the help or services of the other."

Maxine Doogan var i 2010 primær kontaktperson for ESPU. 


I Sverige er det en tidligere stripper og bestyrelsesmedlem af en stripperklub, Pye Jakobsson fra Rose Alliance, der rejser rundt og udtaler sig  på vegne af de prostituerede. Om hun overhovedet har nogen egenerfaring med prostitution fremgår ikke af hendes "CV".
Et tidligere medlem fortæller om Rose Alliance


"Rose Alliance ger bilden av vara en medlemsstyrd organisation som främst arbetar för att på frivillig basis ge stöd till personer i prostitution och stärka deras egen röst i prostitutionsdebatten. Organisationen är emot sexköpslagen, men det politiska arbetet beskrivs som sekundärt.
Men Anna Berg ger en annan bild av Rose Alliance.
– Den är toppstyrd, det är några få själar som driver allt. Rose Alliance är i princip Pye Jakobsson.
Förutom en säkerhetsguide har Anna Berg inte sett något konkret arbete för att hjälpa medlemmarna. I stället menar hon att det är den politiska agendan som är i fokus.
– Organisationen lobbar för att prostitution är något okomplicerat, att det är som ett vanligt jobb, säger Anna Berg.
I storstäderna finns kommunala stödcenter som erbjuder hjälp åt personer i prostitution. Inom Rose Alliance propagerar man mot Stockholms prostitutionsenhet och säger att den bara vill få folk att sluta, berättar Anna berg.
– När en medlem kraschade var det inte Rose Alliance som ställde upp, det var Stockholms prostitutionsenhet. De har hjälpt henne med samtalsstöd, med att ordna jobb och lägenhet, så jag har förstått att de inte är så fruktansvärda, säger Anna Berg.
Hon har blivit allt mer skeptisk till retoriken i Rose Alliance och fokuseringen på sexköpslagen som grunden till alla problem.– Jag har uttalat kritik, men det blir nedtystat, säger Anna Berg."
og


"Omkring 170 personer är medlemmar i Rose Alliance. Pye Jacobsson bedömer att 30 av dem är aktivister, de andra är passiva medlemmar."
Rose Alliance har eksisteret siden 2001. Hvem de 140 passive medlemmer af Rose Alliance er, fremgår ikke af Pye Jacobssons udtalelser.

Endvidere står der i Dagens Arena: 




"Frontfigur också i styrelse för strippklubb. Rose Alliance frontperson Pye Jakobsson sitter i styrelsen för en strippklubb där hon också har haft ansvar för strippornas schema.

Pye Jakobsson grundade Rose Alliance – Riksorganisationen för sex- och erotikarbetare – 2001, som en reaktion mot sexköpslagen. Samma år satte hon sig också i styrelsen för Flirt Fashion AB som driver en mindre strippklubb i centrala Stockholm."


I 2013 skrev Kvinnofronten i artiklen  Swedish Rose Alliance - a fraudulent organization 




"Laura María Agustín, Ph.D and living in Malmö, is another one of the few spokespersons for Rose Alliance. This is what she writes about women in human trafficking, that is: women locked indoors at all times and being moved around as the traffickers see fit:"women who live inside sex establishments and rarely leave until they are moved to another place without being consulted receives the media’s usual attention, it being taken for granted that this represents a total loss of freedom. In many cases, however, migrant workers prefer this situation, for any of a number of reasons: if they don’t leave the premises they don’t spend money; if they don’t have working papers, they feel safer inside in a controlled situation; if someone else does the work of finding new venues and making arrangements, they don’t have to do it; or having come on a three-month tourist visa they want to spend as much time as possible making money." 8GLORIFYING HUMAN TRAFFICKING
Euphemisms such as "migrant workers" for which "someone else does the work" of "making arrangements", makes it sound like something completely different than sexual exploitation in human trafficking, where locked in women are moved from place to place without any chance to escape.
Others in Rose Alliance are also downplaying human trafficking."


Et strålende eksempel på, hvordan man bagatelliserer og nedtoner trafficking.


I Danmark ønsker SIO også at kontrollere hjælpeprogrammerne for prostituerede, der brug for det. Da SIO ikke anerkender, at prostitution kan give psykiske og fysiske problemer, vil prostituerede opleve samme mangel på support som de svenske, der i følge Anna Berg måtte søge hjælp i de kommunale støttecentre. 

Ser vi på danske SIO (sexarbejderns interesse organisation) så er talspersonen bordelejer og medlemmerne et sammensurium af alt indenfor området sex. Kriterierne for at blive optaget i SIO er blot, at man har et kunstnernavn og en mailadresse, så man kan kontakte bestyrelsen fro optagelse. Da alle er anonyme, optagelseskriteriet så bredt som beskrevet og det er op til bestyrelsen at afgøre om ansøgers baggrund dækker begrebet "sexarbejde", kan SIOs medlemmer være alt lige fra prostituerede, pornofilmsproducenter, strippere til dildosælgere.

http://www.s-i-o.dk/tekst/Vedtaegter.pdf

I
 SIOs regler står der: "
§ 3.

Som medlemmer kan optages:
Stk. 1. Sexarbejdere og tidligere sexarbejdere.
Stk. 2. Med sexarbejdere menes personer som sælger eller har solgt seksuelle ydelser eller seksuelt relaterede ydelser, så som pornofilmsaktører, strippere, telefonsexsælgere mv. I tvivlstilfælde om en persons beskæftigelse er omfattet af begrebet ”sexarbejde”, afgøres spørgsmålet af  bestyrelsen.
Stk. 3. Indmeldelse sker ved ansøgning sendt pr. e-mail til bestyrelsen. I ansøgningen oplyses, om man er sexarbejder eller tidligere sexarbejder."
 Med andre ord, så behøver man slet ikke at have været prostitueret for at være medlem af SIO. Så hvem er det egentlig SIO repræsenterer?


I SIOs vedtægter står der: "Imod enhver form for kriminalisering
SIO er imod enhver form for kriminalisering af branchen, hvor salg/køb af seksuelle ydelser foregårfrivilligt mellem myndige personer. Enhver form for kriminalisering af branchen har alvorlige skadevirkninger og vil alene skabe grobund for øget udnyttelse, vold og kriminalitet i branchen, samt yderligere forringelse af arbejdsbetingelserne såvel fysisk som psykisk, herunder en forøget sundhedsrisiko. Skadevirkninger som først og fremmest rammer og skal bæres af sexarbejderne, hvor de dårligst stillede sexarbejdere vil blive hårdest ramt.




SIO afviser enhver form for regulering eller kriminalisering, som alene foreslås vedtaget med baggrund i ”signalværdi”. SIO kræver, at der forud for gennemførelse af enhver form for regulering på området, skal gennemføres grundige, uvildige undersøgelser af reguleringens effekt, således at det sikres, at reguleringen ikke i sig selv er mere skadelig for sexarbejderne, end det reguleringen ellers var tænkt som en beskyttelse imod."




I New Zealand, hvis prostitutionslovgivning SIO ønsker at Danmark skal adoptere, har det haft uoverskuelige konsekvenser for de borgere, der hver eneste dag er direkte tvangsindlagte til at have køb og salg af sex bogstaveligt talt på deres dørtrin og i forhaverne, i nabohuse, nabolejligheder og på gaderne hvor børn passerer forbi på vej til skole. De prostituerede og deres kunder holder et helt samfund som gidsler. Dettte har bevirket, at forholdene mellem prostituerede og borgere er blevet så ringe nu, med trusler om vold og hadefulde angreb fra begge sider, at Auckland City Counsil har indgivet et lovønske til regeringen om at få lov til at fjerne prostituerede fra boligområder.

Se undersiden om New Zealand.


I §5 stk 2 står der:"

Stk. 2. Det enkelte bestyrelsesmedlem kan af hensyn til bevarelse af anonymitet lade sig repræsentere udadtil ved fuldmagt.Repræsentanten vælges suverænt af bestyrelsesmedlemmet og kan være en
person uden erfaring med sexarbejde."  




Der kan med rette spørges hvem der egentlig sidder i SIOs bestyrelse. Til syneladende er det på ingen måde et krav, at have været prostitueret. Med andre ord: Der er åbnet for både kunder, sympatisører og andre, der har forskellige interesser i af få legaliseret prostitution. Da salg af sex hvert år anslås til at omsætte over 1 milliard kroner alene i Danmark, er der mange personer, der har en klar interesse i at få fjernet alle kontrolinstanser og forhindringer for sexsalg i prostitutionsbranchen.

Dette er ikke et specielt fænomen for danske SIO. Scarlet Alliance, den australske udgave af SIO, er bestyrelsesmedlemmet Fiona Patten - tidligere leder af Eros, 
Eros er den højeste instans, der repræsenterer ejerne og aktionærerne i voksen underholdnings industrien. Endvidere er hun ansigtet udad til for det australske sex parti. 

Samme Scarlet Alliance benægter at der skulle finde menneskehandel sted, i hvert fald til prostitutionsbranchen, og at enhver støtte til exitprogrammer til ofre for menneskehandel skal fjernes. (Læs:  Evidence of SCARLET ALLIANCE’S opposition to Federal Government Policies to stem Human Trafficking)


En meget informativ artikel 'Working against the global sex industry' skrevet af Matthew Holloway i Tasmanian Times, beskriver dette og der er links i teksten,  der beskriver dette.
I International Union of Sex Workers (IUSW) er talspersonen Douglas Fox ejer af et af Englands største escort bureauer, Christony Companions. Alligevel udtaler hans sig og præsenterer sig som en almindelig sexarbejder. Douglas Fox har dog nu trukket sig fra posten. The Escort Agency

Catt Elliot skriver i indlægget The Great IUSW con: "And it gets worse. In another recent discussion forum, this time over at Punterlink International, a contributor named Elrond posted this suggestion when discussing threats to the sex industry:
“I would again suggest all write and complain to your MP. You all should either donate and join the IUSW as an escort or a friend if you are a punter.

Men med andre ord, en arbejdsgiver, der udtaler sig på vegne af arbejdere. Endvidere tæller IUSWs medlemmer både alfonser, bordelejere, sympatisører og, som det ses i Cat Elliotts indlæg, kunder, hvilket har bevirket, at flere prostituerede meldte sig ud eller blev ekskluderet da man gjorde bestyrelsen i IUSW opmærksom på det uhensigtsmæssige i det.
Se dette link.  og denne artikel "AN UNLIKELY
UNION Julie Bindel investigates a world of workers ,pimps and punters" skrevet af Julie Bindel, der beskriver IUSWs historie og hvem og hvor mange/få de egentlig repræsenterer. 
"Such organisations are politically
motivated lobby groups campaigning for total decriminalisation of the sex trade, hence the fact that pimps and punters are encouraged to join. In the Netherlands, where brothel prostitution has been legal since 2000, the Red Thread prostitutes’ rights group founded a union in 2002 that at its height only had 100 members, mainly managers and erotic dancers. It lost its government funding in 2004. No one within either the GMB or IUSW have been either able or prepared to give me exact figures as to how many members there are in the actual union branch, but it is thought to be between 20 and 100 out of an estimated 80,000 sex workers in the UK."

IUSW kalder sig Union (fagforening) men laver ikke fagforeningsarbejde, hvilket er et gennemgående træk for alle Unions indenfor prostitutionsverden. Ordet fagforening bliver brugt for at legitimere kravene man kommer med, men fakta er, at disse krav oftest omhandler lempelser af reglerne for bordelejere og kunder - altså forbedringer for kunder og virksomhedsejere men intet om løn, arbejdtider, ferie, fridage og ansættelsesforhold,  alt det, der kendetegner en fagforening.  


I Frankrig er det STRASS - Syndicat” du “travail sexuel. Hvad Strass beskæftiger sig med og hvilke metoder de benytter sig af, kan læses i dette indlæg "Anatomy of a pro-prostitution lobby – A case Study: STRASS, in France" , der indgående beskæftiger sig med dem.

STRASS er en fransk lobbyist gruppe. 

Samme ser vi i 
 Sex Workers’ Outreach Project USA (SWOP USA) hvor grundlæggeren Robyn Few blev dømt for alfonseri og  Erotic Service Providers Union der bliver ledet af Maxine Doogan, ejer af et escort service firma.  COYOTE (det tidligere  Whores, Housewives and Others (WHO)  blev grundlagt af Margo St. James, der også er blevet dømt for alfonseri og har drevet et bordel. Alle tre  kalder sig sex worker. 

COYOTE nægter at anerkende vold i prostitution og nægter overlevere af prostitution at tale om den, hvilket Norma Hotaling, senere grundlægger af SAGE, fik at mærke, da hun ville aflægge vidnesbyrd til San Francisco Task Force on prostitution, men blev nægtet at tale.



"Task Force on Prostitution included pro-decriminalization advocates and members of COYOTE. Written with the purpose of decriminalizing prostitution, the Task Force's Report (1996) flatly denied the overwhelming violence in prostitution, refusing to include the testimony of those who had escaped prostitution because of its harms. In 1994, Norma Hotaling attempted to provide testimony to the San Francisco Task Force on Prostitution, reporting brutal violence that she experienced while in prostitution. She was removed from the Task Force and went on to found SAGE, an organization run by survivors of prostitution. Six other San Francisco organizations who were Task Force members later resigned in protest against the findings of the Report. In response to the Task Force's denial of violence, the San Francisco Commission on the Status of Women authored a 1998 report, “Violence against Women in Prostitution in San Francisco.” (San Francisco Commission on the Status of Women, 1998)"
http://www.prostitutionresearch.com/TraffickingTheoryVsReality2009%28Farley%29.pdf


I samme undersøgelse står der om COYOTE (Call Off Your Old Tired Ethics), USA, DMSC (Durbar Mahila Samanwaya Committee) i Indien og  NZPC (New Zealand Prostitutes Collective) :

"COYOTE (Call Off Your Old Tired Ethics) in USA, the DMSC (Durbar Mahila Samanwaya Committee) in India and the NZPC (New Zealand Prostitutes Collective) provide examples of the damaging effects of prostitutes' unions. All three of these unions have promoted prostitution as work, disappearing the harmful consequences of prostitution and failing to hold men who buy sex accountable for the damages they cause"
Og

"The DMSC in Kolkata, a prostitutes' and pimps' union that controls tens of thousands of women and children in prostitution, is similar in purpose to the San Francisco prostitutes' union. Former DMSC Director Dr. Samarjit Jana stated that since sex workers fulfill men's needs, prostitution must be seen as a profession (Dhar, 1999). Behind the prostituting women of Kolkata’s brothel zone and out of public view are organized criminals who traffic women in prostitution, dominate the DMSC and control the money. Despite its description as a cooperative, the DMSC's women pimps and their male handlers extort 50% of the earnings of the women and children who are trafficked for prostitution in Sonagachi (Farley, 2006). At the time of this writing, the DMSC is lobbying in favor of laws in India that recognize prostitution as work.

Like the San Francisco and Kolkata unions, the influence of the New Zealand Prostitutes Collective (NZPC) came about as a result of public health concerns about HIV in the 1980s when researchers learned about the devastatingly high rates of HIV among prostituted women. Seizing the opportunity  promote a political agenda while they also did HIV prevention, the NZPC and other prostitutes’ unions have used public health monies (that became available because of the HIV epidemic) to fund the promotion of decriminalized prostitution.2

Theory vs. evidence for the consequences of legally defining prostitution as work

The New Zealand Ministry of Health accepted information about prostitution almost exclusively from the NZPC rather than from less biased sources. The lobbying success of the NZPC in promoting prostitution as work has resulted in passage of a law and also production of a Report (Prostitution Law Review Committee, 2008) intended to support the law. The NZPC offers no programmatic support such as job training or housing advocacy for the large majority of those in prostitution want to escape it. The Report whitewashes or suppresses evidence that prostitution remains harmful to those in it even after its decriminalization (see the following paragraphs for details regarding the bias of the Report)."

, http://www.prostitutionresearch.com/TraffickingTheoryVsReality2009%28Farley%29.pdf


I Tyskland, hvor prostituerede har haft mulighed for at melde sig ind i fagforeninger siden 2001, blev der i 2013 pludselig dannet en "Union" for "sexworkers " “Berufsverband erotische und sexuelle Dienstleistungen e.V.” [Trade Union of Erotic and Sexual Services, Inc.] Grunden til denne pludseligt opståede interesse for en Union skyldes den tyske regerings varsel om en opstramning af lovgivningen på prostitutionsområdet, grundet de mange historier i medierne,   socialarbejdere og organisationer, der alle melder om store problemer i branchen, med vold, trafficking, tvang og grov udnyttelse af prostituerede fra særligt østeuropa.

Denne nye "fagforening" viser sig, som med alle andre indenfor branchen, ikke at have den mindste interesse for  de prostitueredes forhold men udelukkende for sexindustriens fortsatte og ubegrænsede mulighed for indtjening på prostituerede.

Sabina Becker's indlæg: " The German sex trade’s leading lobbyists, unmasked" kan man læse følgende:
"The position paper pushes the “decriminalization of sex work”. But for whom? Women and men in prostitution have not been punished in Germany for years. The only ones who are still punishable are those who trade women as wares: the pimps and brothel owners. And the position paper of the “sex workers” contains almost nothing but demands to decriminalize these woman-traders. They speak out against raising the legal prostitution age to 21, against mandatory health checks, and against mandatory condom use. They also demand that the punitive laws against pimping be struck without replacement, as well as those on exploitation of prostitutes, and youth-endangering prostitution. The “sex workers” want the police to stay out of the business altogether. That would be a “disruption of business”. So, free rein for the pimps and human traffickers.The “union” is calling for state-sponsored “entry counselling” for prostitution, and “development”. What kinds of practices are involved in that “development”, can be seen on the “union” website: The “sex workers” are against abolishing flat-rate prostitution and “gang bangs” (simulated gang rape). It couldn’t get any more cynical."

http://www.sabinabecker.com/2014/09/the-german-sex-trades-leading-lobbyists-unmasked.html

Så det skal tages med et gran salt når såkaldte sexarbejdere/workers udtaler sig om prostitution for der er ingen som helst garanti for, at vedkommende nogensinde har arbejdet som prostitueret eller interesseret sig for prostitueredes forhold.
 


Det er et almindeligt brugt argument, at de prostituerede ved at melde sig ind i fagforeningterne får bedre forhold og at et medlemskab af en fagforening kan få trafficking væk  (åbenbart antages det, at et medlemsskab af en fagforening med et trylleslag får stigma, vold, tvang og voldtægter til at forsvinde).  Hvem de prostituerede skal diskutere løn og arbejdsforhold med, får man til gengæld aldrig svar på. At det oftest forholder sig sådan, at de prostituerede (som f.eks i Danmark,Tyskland og Holland) bliver regnet for at være selvstændige, er en detalje, som også forsvinder i de gode hensigtserklæringer.

Åbenbart har mange prostitutionstilhængere også den opfattelse, at de prostituerede vil valfarte til fagforeningerne så snart de har chancen. Det gør de prostituerede bare ikke! 
I 2007 udkom rapporten "The Act Regulating the Legal Situation of Prostitutes –  implementation,  impact, current developments " udgivet af Sozialwissenschaftliches FrauenForschungsInstitut   an der Evangelischen Fachhochschule Freiburg.  

Rapporten var en 5 års evaluering af den tyske prostitutions lovgivning. PRA. 
I den ses det på side 22: 
"Prostitution is characterised by maximization of profits for operators of prostitution
businesses within uncertain legal parameters. It is a sector without works councils or
occupational insurance associations. The trades union for the service industry, ver.di, has
only recently started to represent prostitutes. People who go into prostitution out of
desperation have no means of putting pressure on brothel owners/managers, whereas the
opposite is very much the case. There are still examples of exploitation and degrading
working conditions in this industry – even in registered businesses. Prostitution on the street
or in illegal circumstances has its own set of rules and is subject to conditions of duress that
people working in this milieu are forced to accept. The Prostitution Act has opened up ways
of putting health and safety and working conditions on the agenda – at least in brothels and
private homes. Because hardly anyone works as a waged employee in this field, appropriate
alternative methods to establish health and safety at the workplace must be found."

Da hovedparten af prostituerede er udenlandske kvinder, der er i prostitution på grund af tvang og/eller økonomisk desperation, melder de sig ikke ind i en fagforening, der koster penge. Eller at deres alfons ikke tillader, at de melder sig ind.


I Cambodia er det WNU - Women’s Network for Unity, der kalder sig for sex worker union.
Her er de "rettigheder" fagforeningen har sørget for til sine medlemmer:

"She answered on their behalf: “If the women are beaten up by the police, they are given legal training on their rights; if they are arrested, the WNU will provide food during the time they cannot work; and if one of the women dies, they will help to buy the coffin.” She concluded that “knowing their rights empowers them.”
Og skulle et desperat medlem ønske at få hjælp til at komme ud af prostitution, er det ikke hos "fagforeningen" hun forvente hjælp.


"The experiences of these women were being used by WNU to promote the idea that unionization and decriminalization—a result of prostitution being formally recognized as labor—would solve all problems, despite the fact that the worst violence described by the women was by sex buyers. This NGO considered the concept of “sex workers’ rights” to be above and beyond the importance of the lives of the women themselves. I asked the board member if WNU was planning on raising money to help the women out of prostitution. She said “No.”

http://www.truthdig.com/report/item/a_union_of_pimps_and_johns_20170518